Skal du renovere før boligsalg?
Din bolig skal fremstå så velholdt og energieffektiv som muligt, når du sætter den til salg. Det kan betyde, at du skal overveje renoveringer – både store og små. Læs om, hvilke forbedringer der kan øge værdien, og hvad der sjældent er investeringen værd i dagens marked.
Hvis din nye status som boligsælger har fået dig til at se på din bolig med nye, kritiske øjne eller givet dig lyst til at fikse ting, som har stået på din to do-liste i årevis, er du ikke alene.
For mange er salg af bolig en katalysator for at sætte gang i renoveringsprojekter, der kan gøre huset eller lejligheden lidt mere attraktiv for købere.
I nogle tilfælde er det en rigtig god idé. I andre er det ikke besværet værd at trække i arbejdstøjet.
Mangler du en ejendomsmægler? Indhent tilbud nu!
Store renoveringsprojekter før boligsalg
I dag fylder energieffektivitet og energimærkning mere end nogensinde, både i køberens vurdering og i bankens finansiering. Det betyder, at selv større renoveringer – hvis de er målrettede – kan være investeringen værd.
Når du som sælger skal vurdere, om du bør kaste dig ud i større renoveringsprojekter, kan du starte med at kigge på boligens tilstandsrapport.
Hvis listen over kritiske og alvorlige skader på boligen er meget lang, kan det være en god idé at få styr på nogle af dem. En lang liste med fejl kan skræmme nogle købere væk og i sidste ende presse salgsprisen ned.
Det er svært entydigt at svare på, om store renoveringsprojekter kan øge værdien af din bolig. Der er dog nogle reparationer, som med stor sandsynlighed kan betale sig.
Hvilke store renoveringsprojekter kan du lave før boligsalg?
- Efterisolering: Det kan være en god investering at efterisolere din bolig. Særligt hvis den er af ældre dato. Når boligen sættes til salg, bliver der lavet en energimærkning og en energiplan, så potentielle købere kan se varmeforbruget. Udsigten til en stor varmeregning kan skræmme nogle væk. En forbedret energimærkning kan i nogle tilfælde betyde mange tusinde kroner mere i salgspris – og et hurtigere salg.
- Ombygninger: Hvis din planløsning ikke er helt optimal, kan du vinde lidt ved at rive en væg eller to ned og forvandle mange små rum til få store. Det giver mere lys og luft i boligen. Det kan dog også være en lidt farlig investering, da du ikke kan spå om, hvad potentielle købere vil have.
- Et ekstra vindue eller en ny dør: Lyse og luftige rum er tit mere attraktive end små og mørke. Derfor kan en ny dør eller et nyt vindue, der lader lyset strømme ind, gøre en stor forskel. Det er en forholdsvis lille investering, som kan gøre underværker for helhedsindtrykket.
- Råd og svamp: Tjek din bolig for tegn på råd og svamp og gør noget ved det, inden det udvikler sig til et uoverskueligt problem. Hvis der går lang tid, inden du gør noget ved problemet, kan det blive dyrt at rette op på. Det er de færreste købere, der drømmer om et hus, som langsomt bliver spist af små svampe og bakterier.
- Udskiftning af varmekilde: Hvis du har et ældre olie- eller gasfyr, kan du se på muligheden for at skifte til varmepumpe eller anden energivenlig løsning før salg – især hvis dit nuværende energimærke er lavere end D. I nogle tilfælde kan du søge tilskud til dette gennem offentlige puljer.
Rådfør dig altid med en fagperson, der kan give dig priser og information om din konkrete renovering.
Små renoveringsprojekter før boligsalg
I mange tilfælde behøver du ikke kaste dig ud i store renoveringsprojekter, når du skal sælge din bolig.
Du kan nøjes med at fokusere på mindre projekter, som får din bolig til at fremstå så god som ny. Det er forholdsvist billigt, og det kan hurtigt øge lysten til at byde på boligen.
Mangler du en ejendomsmægler? Indhent tilbud nu!
Hvilke små projekter kan du kaste dig ud i før boligsalg?
- Mal vægge, karme og lofter: Lyse rum i neutrale farver giver et godt helhedsindtryk. Og nymalede vægge og karme er altid pænere end vægge og karme, hvor malingen skaller. Det er et nemt og billigt trick til at få din bolig til at fremstå flot og velholdt.
- Mal mure og træværk: Udendørsarealerne er det første, potentielle købere ser. Derfor er det en fordel, hvis mure og træværk fremstår i god stand. Brug lidt ekstra tid på indgangspartiet og entréen, så mulige købere får et godt førstehåndsindtryk.
- Gennemgå din bolig for skavanker: Reparér dryppende vandhaner, løse håndtag, døre der binder og andre småting. Hvis der er mange små fejl, kan det gøre potentielle købere bekymrede for, at der gemmer sig flere og større fejl i boligen.
- Energioptimering: Når din bolig bliver sat til salg, bliver der udformet en energirapport. Se den igennem og fiks de ting, som nemt og billigt kan forbedres. Det kan eksempelvis være udskiftning af termostater. Opsætning af smarte termostater eller intelligent belysning signalerer komfort – og kan samtidig give point på energirapporten.
- Find de største svagheder i energirapporten – eksempelvis utætte vinduer, dårlig isolering eller gammelt varmeanlæg.
- Prioritér rentable forbedringer i dialog med ejendomsmægler og eventuelt en relevant fagperson.
- Gør forbedringerne synlige ved at få opdateret energimærket og sørge for, at mægleren fremhæver det i salgsopstilling og boligannonce.
Hvad skal du ikke renovere før boligsalg?
Om du skal renovere før salg af din bolig, afhænger af flere forskellige ting. Tag altid en snak med din ejendomsmægler og hør deres mening.
Der er dog nogle renoveringsprojekter, som det sjældent kan betale sig at kaste sig ud i. Det skyldes primært, at de hurtigt kan blive for dyre til, at det betaler sig i forhold til den opnåede salgspris.
Mangler du en ejendomsmægler? Indhent tilbud nu!
Det skal du ikke renovere før boligsalg
- Badeværelse og køkken: Renovering af køkken og bad er dyrt og tidskrævende og vil sjældent være besværet værd. Du kan i stedet overveje at male eller udskifte låger og greb. Det er billigere og mindre tidskrævende, men kan få et gammelt køkken eller badeværelse til at fremstå nyt og moderne.
- Tilbygninger: Det giver ekstra kvadratmeter og gør boligen mere attraktiv for nogle købergrupper. Men alligevel kan det ikke betale sig at investere i at bygge til, når du skal sælge. Med mindre du bor i et meget dyrt område. Hvis salgsprisen pr. kvm. er højere, end prisen pr. kvm. er for at bygge til, kan du overveje det.
- Udekøkkener, spa, sauna eller lignende: Umiddelbart kan det virke imponerende med et udekøkken eller en sauna, men det trækker ikke prisen på din bolig op.
- Håndværkertilbud: Hvis boligen er et håndværkertilbud kræver den per definition, at køberne renoverer efter overtagelse. Derfor er der ingen grund til, at du går i gang. Dem, der leder efter et håndværkertilbud, er indstillede på at se efter potentiale frem for fejl.
Mange købere vil selv sætte deres præg – særligt på køkken og bad – og efterspørger i stigende grad potentielle rum end perfekte løsninger. Du kan med fordel gøre det rent, pænt og neutralt, men ikke nødvendigvis 'nyt'.
Oprydning, rengøring og boligstyling
Uanset om du har gennemrenoveret din bolig eller blot pletmalet hist og her, kan en grundig oprydning, en god hovedrengøring og en stilfuld boligstyling være afgørende.
I dag kan du sågar få lavet digital styling af din bolig uden at flytte en eneste lampe. Det er en billigere løsning end fysisk styling og kan give et flot og indbydende udtryk i boligannoncen. Spørg din mægler, om de tilbyder virtuelle indretningsforslag, som passer til din målgruppe.
Sørg så vidt muligt for, at din bolig er ryddelig, ren og præsentabel i hele salgsperioden. Du ved aldrig, hvornår den næste fremvisning dukker op.