Mæglerhuset er en ejendomsmæglerkæde, der har lokale afdelinger i hele Nordjylland. De tilbyder en række ydelser inden for ejendomsmægling, som køb og salg af boliger, køberkartotek og uforpligtende salgsvurderinger.

Mæglerhuset blev grundlagt i Nørresundby i 2015 af makkerparret Mads Sørensen og Thomas Skifter. Sidenhen er Simon Rye også blevet indehaver.

Mæglerkæden sælger en bred vifte af boligtyper, herunder huse, rækkehuse, andelsboliger, lejligheder, landejendomme og sommerhuse.

Mæglerhuset dækker hele Nordjylland, og de har i alt ti lokale butikker:

  • Nørresundby
  • Aalborg
  • Aabybro
  • Brønderslev
  • Løkken
  • Sæby
  • Løgstør
  • Fjerritslev
  • Frederikshavn
  • Vrå

Butikken i Løkken går under navnet Mæglerhuset Vestkysten og er specialiseret i salg af villaer og sommerhuse langs Vestkysten med særligt fokus på områder som Løkken, Lønstrup og Blokhus.

Mæglerhuset har godt kendskab til lokalsamfundet og boligkvartererne i de områder og oplandsbyer, de dækker.

De har deres eget markedsføringsteam, der består af to fotografer, en marketingansvarlig, en content developer og en tekstforfatter.

Ejendomsmæglerkæden er uafhængig af banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Landsoversigt